curo
capital network talks events capital
Skip to content

Malene Bason

Malene Bason

Verden har brug for bæredygtige løsninger og mange investorer, herunder familiekontorer, ønsker at gøre en positiv forskel for verden, når formuen investeres. Men den finansielle verden har vanskeligt ved at levere produkter, der lever op til dette krav. Det vil vi ændre på hos Curo Capital

Om Malene

Malene har arbejdet med investeringer siden hun afsluttede sin cand.merc. i Applied Economics and Finance fra CBS i 2003 – med et stigende fokus på bæredygtighed som en central drivkraft i investeringsbeslutninger gennem karrieren.

Efter en årrække hos TDC’s pensionskasse, hvor hun arbejdede med investeringsstrategi, forvalterudvælgelse og risikostyring, blev hun i 2010 ansat i Danske Capital som chef for teamet med ansvar for udvælgelse af eksterne forvaltere. Her oplevede hun på nært hold, hvordan efterspørgslen på bæredygtige investeringer voksede markant blandt investorer, samtidig med at markedet manglede specialiseret og uafhængig rådgivning.

Det førte til, at hun i 2018 stiftede Future Impact, hvor hun rådgav fonde og familiekontorer om impact-investeringer og integration af bæredygtighed i investeringsprocesser. Fokus var at omsætte bæredygtighed fra ambition til konkrete investeringsstrategier og målbare resultater.

I 2020 blev Malene partner i Curo Capital, hvor hun i dag er ansvarlig for bæredygtighedsrådgivning. Hun arbejder med udvikling af bæredygtighedsanalyser, politikker og strategier for kunderne og har et særligt fokus på impact-investeringer. Her rådgiver hun om, hvordan investeringer kan skabe både finansielt afkast og målbar positiv effekt – et område i hastig vækst blandt danske investorer. Derudover bidrager hun til udviklingen af området gennem deltagelse i flere advisory boards inden for impact-investeringer.

Privat bor Malene i Virum med sin mand. Sammen har de ét udeboende og to hjemmeboende børn. I fritiden er hendes helt store passion madlavning og gode madoplevelser, som hun balancer med lange ture i naturen med hunden.